Gulvslibning - vejen til at genskabe dit smukke trægulv

Gulvslibning – vejen til at genskabe dit smukke trægulv

Er du blandt de mange danskere, som i sin tid valgte at få sæbebehandlet dit nye trægulv? Og er det efter et antal år gået hen og blevet lidt træt i overfladen – for ikke at sige misfarvet, plettet, mat og skrammet? Så bør du forkæle gulvet med en gulvslibning. De grimme og skæmmende skønhedspletter er nemlig sikre tegn på, at gulvet er slidt så meget, at du ikke vil kunne vaske det pænt og rent igen. Og så er der ikke andet for, end at slibe den trætte og matte overflade bort, hvilket kun kan lade sig gøre med et pænt resultat, hvis du benytter dig af en professionel gulvsliber.

Hvorfor skal jeg lade mit gulv afslibe?

Som nævnt er det umuligt at fjerne indlejrede pletter og misfarvninger, som er opstået som følge af årelangt slid, blot ved hjælp af almindelig gulvvask. Når et trægulv udsættes for slitage – hvilket alle trægulve bliver i løbet af årevis af daglig brug – slides den beskyttende hinde af eksempelvis olie eller sæbe gradvist bort, og det blottede trægulv vil herefter suge alt til sig: Støv, skidt, sollys (hvilket medfører den grimme, gullige misfarvning, som karakteriserer solfalming) og selvfølgelig spildte væsker. Disse indlejres i de tørre og porøse fibre og danner pletter, som ikke blot kan tørres eller vaskes bort.

Når slitagen har nået dette stadie, er det for sent at prøve at vaske gulvet rent. Den eneste mulighed for at få dit smukke og levende trægulv tilbage går via en gulvslibning, hvor de øverste millimeter af træværkets overflade slibes bort. Herved åbenbares et frisk lag af træværk, som med den rette efterbehandling kan komme til at fremstå som ganske nyt. Og her kan du jo eventuelt vælge en mere holdbar og slidstærk efterbehandling, hvis du ikke orker den krævende vedligeholdelse af et sæbebehandlet trægulv.

Læs mere på https://gkservice.dk/